Klubbaad

Fakta om Maxi Magic

Maxi Magic er på mange måder et typisk svensk industriprodukt fra 80'erne, men alligevel lidt anderledes. 

Først de hårde fact's:

Skrog og rig:

Længde (skrog uden ror): 8,00 meter

Vandlinielængde: 6,90 meter

Bredde: 2,84 meter

Dybgang: 1,55 meter

Vægt total: 2200 kg

Kølvægt: 725 kg

Højde over vandlinje:12,40 meter

Sejl:

Storsejl: Ca. 17 m2

Genua: Ca. 21 m2

Spiler: Ca. 50 m2

Motor:

Volvo Penta, 19 hk, årgang 2006, 190 motortimer (juli 2014)

Her er en beskrivelse fra en Maxi Magic Brochure:

Maxi Magic er konstrueret af Pelle Pettersson og blev lanceret i 1983 i forsøg på at genskabe success'en fra Maxi 77 i 70’erne. Konceptet var at producere en billig familiebåd i skandinavisk design og rimelig kvalitet, til en rimelig pris. Tiden var desværre blevet en anden, og der var slet ikke et marked for at sælge både i samme antal som i 70'erne. Der er i alt produceret 300-400 Magic’er indtil sidste halvdel af 80’erne. Til sammenligning er der solgt næsten 4.000 Maxi 77!

Maxi Magic er konstrueret med skrog og ror fra Maxi Racer. Dækssektionen er unik for Maxi Magic med den karakteristiske rundede kahytsoverbygning med sorte acryl-vinduer hele vejen rundt. Det visuelle udtryk af overbygningen er specielt og har ikke været gentaget i andre Maxi modeller senere. Dækssektionens layout giver næsten ståhøjde (ca. 1,75 m) i salonen, og et dæk, der er stort set fladt dæk foran masten. Genbrug af skroget fra en mere spartansk udrustet kapsejladsbåd har sikkert givet anledning til en del grublerier hos Pelle Pettersson. Båden kunne totalt ikke veje ret meget mere end Raceren, til gengæld skulle der proppes mere udstyr i, og dækssektionen blev tungere. Stabiliteten skulle samtidig helst være egnet til familiebåd, dvs. lidt med en stivere fornemmelse. Det blev løst ved at udskifte Racerens finnekøl med en bulbkøl, og stabiliteten er derved lidt større end i Raceren der havde en lidt lavere kølvægt. Maxi Magic vejer totalt ca. 2,2 ton, Maxi Racer ca. 1,8 ton.

Rigningen er en typisk ”svenskerrig”, dvs. en simpel brøkdelsrig med et enkelt sæt bagudvinklede salingshorn,  agterstag fra mastetoppen, men ingen løbende bagstag der skal betjenes i vendinger. Riggen er meget simpel og fleksibel under sejlads, men det er svært at få ordentlig spænding på forstaget og holde masten i ro i grov sø. Båden har selvvendefok, men kan også sejles med en overlappende genua. Dette er mest relevant i let luft med gammel sø. 

Sejlegenskaberne er generelt gode og forudsigelige, hvis man kan lide lette både. Skroget virker harmonisk

og letdrevet, og båden er kommer nemt op i fart i let vind. I blæsevejr og bølger kan man naturligvis godt

mærke at der er tale om en let båd, men båden sejler trygt og kan klare en masse vind med tilstrækkelig

små sejl. Der stort set umuligt at få vand ind i cockpittet ved f.eks. spilerkæntringer på grund af de brede

sidedæk, og skrogets store volumen. Båden har en jolleagtig fornemmelse med et dybt ror og flad bund

agter. Med det dybe ror kan båden stort set dreje om sin egen akse, men det betyder naturligvis også at

båden skal styres hele tiden. Altså ikke noget med at forlade rorpinden for at lave kaffe, medmindre man har

en selvstyrer.

Indretningen er meget traditionel med kraftig genbrug fra Maxi 77. Forskellen er, at der er blevet plads til et toilet og skab mellem salon og forkahyt, og hovedskottet er vinklet ind mod midterlinien. Pantryet har vask og dobbelt spritapparat, gode skabe og opbevaringsrum, men stort set ingen bordplads. Her kunne den industrielle designer Pelle Pettersson godt have brugt et par timer mere!

Hvordan er båden så set med dagens øjne? Det afhænger naturligvis af øjnene der ser! Generelt mener jeg at båden holder vand selv med 25 år på bagen. Byggekvaliteten er OK, og de grundlæggende ting i båden er godt konstrueret. Skrogfaconen, køl og ror ligner meget det man ser på moderne familiebåde, og sejlegenskaber og fart er på linie med nye familiebåde. 80-er designet i kahytten er det svært at løbe fra, og i dag ville man næppe vælge et indretningskoncept med ”lukket” forkahyt, og toilet og klædeskab i mellemgangen. Med børn ombord er en separat forkahyt dog meget praktisk, både rod og børn er der der meste af tiden! Set fra børnenes synspunkt er det en hule med lidt privatliv, og egen indgang. Pantryet er OK til kaffebrygning under sejlads, bl.a. fordi det er placeret lige ved kahytsnedgangen. Til de større udfoldelser mangler der bordplads, og en integreret køleboks. Oprindelig havde båden køleboksen som underlag for nedgangstrinnet, men det var ikke solidt nok i længden. De fleste både har nu en eller anden løsning.